Hvalsafari i Hermanus – 4 dage

Hvalerne, der kan ses fra Hermanus´ kyster, hedder Sydlig Rethval. De vandrer over store afstande mellem varmere vinteryngleområder og kolde antarktiske sommerfourageringsområder. En Sydlig Rethval bliver op til 18 m lang og vejer op til 80 ton. Ungerne er ved fødslen 4-5 meter lange. Højsæsonen i Hermanus er juli – november, hvor du kan være heldig at se hvalerne og deres nyfødte unger helt tæt på kysten.


Din første ferieuge ser sådan ud:

Nyati Safari Lodge

  • Fredag:Danmark-Sydafrika Afrejse med rutefly fra en dansk lufthavn til Johannesburg med et enkelt stop i et europæisk land undervejs.
  • Lørdag: Johannesburg-Nyati Safari Lodge Du ankommer til Johannesburg om morgenen. Herfra flyver du videre til den lokale lufthavn ved Kruger Nationalpark, og efter en kort køretur ankommer du til Nyati Safari Lodge. Du bliver modtaget og umiddelbart efter er der orienteringsmøde og indkvartering. Om aftenen bliver du inviteret på cocktails og velkomstmiddag.
  • Søndag: ”Big 5” safari Tidligt søndag morgen er der safarivandring langs Olifants River. Her fortæller rangeren om den lokale flora og fauna, og om morgenen, hvor dyrene er dejligt aktive, kan du være heldig at se næsehorn, strudse, giraffer og afrikanske vildsvin. Efter vandreturen er der lækker morgenbuffet på terrassen, så du får masser af kræfter til safarituren. ”The Big 5” er en gammel jagtbetegnelse for de fem, store og klassiske vilde dyr – elefant, bøffel, løve, leopard og næsehorn. Du bliver kørt langs Olifants River til et privat vildtreservat. Lokale rangers guider jer rundt, og hvis du er heldig, oplever du "The Big 5" på én og samme dag. På vej hjem er der stop et smukt sted, hvor du kan nyde en forfriskning i solnedgangens skær, og hjemme på lodgen slutter en dejlig søndag med afrikansk braai i den åbne grillplads, bomaen.
  • Mandag: Fridag eller tilvalgsaktiviteter – og solnedgangssafari Slap af ved poolen, forkæl dig selv med wellness eller vælg en af de spændende tilvalgsaktiviteter. Sidst på dagen er der solnedgangssafari, hvor du kan være heldig at opleve antiloper, zebraer, vortesvin, giraffer, gnuer, næsehorn og bøfler i aftenskumringen. Du lærer at spore dyrene ved at aflæse deres færden i naturen – fx fodspor, ekskrementer, knækkede grene og andre tegn. På vejen hjem er der et lille stop, hvor du kan nyde et glas vin eller en sodavand, mens du ser solen gå ned bag Drakensbjergene. Om aftenen er der dækket et smukt bord på terrassen, hvor chefkokken serverer en lækker menu.
  • Tirsdag: Heldagstur til Kruger Nationalpark Kruger Nationalpark hører til de allerstørste attraktioner i Sydafrika. Nationalparken råder over 2,2 mio ha og har den største variation af vilde dyr i verden. Nyati Safari Lodge er stolte af at være en af de få, der har licens til at køre rundt i åbne, specialbyggede safarijeeps. Glæd dig, for det gør oplevelsen endnu større at være ét med naturen og dyrene, så du også får lyd- og duftindtrykkene med. Der er afgang tidligt om morgenen, og du spiser morgenmad i det fri, mens solen glider op fra horisonten og blænder op for det mageløse landskab. Husk at have dit film- og fotoudstyr parat, for der bliver masser af motiver og scener, du gerne vil have med hjem. I Kruger Nationalpark får du både naturoplevelser og ser masser af spændende vilde dyr. I Mopane bushen mod nord er der især elefanter, bøfler, impalaer, kuduer og mange andre antiloper. På den centrale savanne er der især gnuer, zebraer, geparder og løver. Og i Bush willow mod syd, hvor der er tæt græsskov, bor der mange giraffer, løver, hvide næsehorn, hyæner og antiloper. Ligesom på søndagsturen er "The Big 5" en mulighed, så vi krydser fingre for, at du er heldig. Frokosten er en lækker bush-picnic med hvid dug og et velassorteret bord, selvom du er midt ude i den vilde natur. Når du kommer hjem til lodgen mæt af oplevelser efter en fascinerende safaridag, er der hyggelig middag omkring bomaens knitrende bål.
  • Onsdag: Safarivandring morgen og aften – ellers fridag og tilvalgsaktiviteter Du kan indlede onsdagen med at deltage på safarivandring i solopgangen. Afslutningsvis bliver der serveret en veltillavet bush-morgenmad under akacietræerne, mens dyrene vågner til en ny dag. Resten af dagen trænger du måske til at slappe af efter gårsdagens safari. Har du appetit på at være aktiv, kan du vælge en af vores spændende tilvalgsaktiviteter. Hen på eftermiddagen kan du komme på solnedgangssafari med åben safarijeep, hvor du får serveret en lille forfriskning, mens dyrene går til ro og mørket sænker sig over det storslåede landskab. Om aftenen er der igen dejlig middag på den overdækkede terrasse.
  • Torsdag, fridag eller tilvalgsaktiviteter: Heldagstur til Drakensbjergene eller Kruger Nationalpark Vælg mellem heldagstur til Drakensbjergene (ikke inkluderet) eller endnu en heldagssafari til Kruger Nationalpark (ikke inkluderet). Drakensbjergene er godt 2.000 meter høje og ligger i naboprovinsen Mpumalanga. Vi følger den berømte Panoramarute langs den 60 km lange Blyde River Canyon - også kendt som Sydafrikas Grand Canyon. På vejen gøres holdt ved flere udsigtspunkter, så du har optimale muligheder for at nyde magien. Ruten går langs Eukalyptus- og nåletræsbeklædte bjergskråninger, hvor masser af brusende vandfald har deres udspring. Du besøger tre af de største seværdigheder i Sydafrika. Bourke´s Luck Potholes med de dybe kløfter, der får dig til at snappe efter vejret og hæve kameraet. The Three Rondavels, som er tre runde bjergtoppe, der ligner en kæmpeudgave af de runde, stråtækte afrikanske hytter – og Blyde River Dam, som er opdæmmet af en gigantisk dæmning. Der er frokost inkluderet i turen, og i guldgraverbyen Pilgrims Rest kan du smage deres berømte pandekager (ikke inkluderet). Du kan selvfølgelig også tilbringe dagen på Nyati Safari Lodge og nyde en god bog ved poolen. Om aftenen kan du slappe af med braai, dvs. grillmiddag, hjemme i bomaen.
  • Fredag: Fridag eller tilvalgsaktiviteter – og solnedgangssafari Feriens sidste dag trænger du måske til at slappe af og fordøje de mange indtryk. Nyd livet i hængekøjen på terrassen, svøm en tur i poolen - eller vælg blandt de mange tilvalgsaktiviteter. Fredag frister vi dig også med en solnedgangssafari. Det er en meget stemningsfuld oplevelse at sige ”godnat” til bushen i aftenskumringen, og undervejs er der hygge med vin og snacks. Fredag aften bliver fejret med en afslutningsmiddag, hvor kokken tryller lidt ekstra med de delikate, lokale råvarer og personalet dækker et smukt bord på terrassen. Før middagen får du, som sædvanlig, serveret en cocktail.
  • Lørdag: Afrejse Dette er dagen, hvor du skal videre til Kapprovinsen. Efter morgenmaden bliver du kørt til den lokale lufthavn og herfra videre med indenrigsfly til Cape Town via Johannesburg. Du ankommer til Cape Town sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Afhængig af trafikken er der omkring to timers kørsel til Hermanus. Efter ankomst til dit hotel kan du fx vælge at spise en sen middag på en af byens mange skaldyrsrestaurant med udsigt over vandet og hvalerne.

 

Hvalsafari i Hermanus – 4 dage

I Hermanus kan du vælge at lægge egne planer. Du kan fx shoppe, slentre langs kysten og spejde efter hvalerne, nyde livet ved poolen, dykke med hajer, smage på vin, spille golf, – eller evt. leje en bil. Du kan også booke nogle af vores spændende tilvalgsaktiviteter (ikke inkluderet). Husk, at du skal bestille dem hjemmefra. Her har vi beskrevet et forslag til, hvordan du fx kan bruge dine 4 dage i Hermanus:

  • Lørdag: Ankomst til Hermanus Dette er dagen, hvor du skal videre til Kapprovinsen. Efter morgenmaden bliver du kørt til den lokale lufthavn og herfra videre med indenrigsfly til Cape Town via Johannesburg. Du ankommer til Cape Town sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Afhængig af trafikken er der omkring to timers kørsel til Hermanus. Efter ankomst til dit hotel kan du fx vælge at spise en sen middag på en af byens mange skaldyrsrestaurant med udsigt over vandet og hvalerne.
  • Søndag: Hvalhovedstaden Hermanus Lyt efter den lokale hval-guide. Hans horn bliver en af de lyde, du forbinder med Hermanus, for hans job er at spejde ud over bugten og annoncere, når der er hvaler i sigte. Gå fx en tur langs den 12 km lange kystlinje med panoramaudsigt over bugten, hvor der er chancer for at se hvalerne på blot 20 meters afstand. Du kan også opleve en anden af havets kæmper: Den hvide haj. De mange sæler på Dyer Island er et attraktivt spisekammer for den hvide haj, og Hermanus er et af de sidste steder i verden, hvor de færdes i stort antal. Køb fx en hajtur, hvor du bliver sænket ned i et bur og kommer tæt på havets kriger. Haj-højsæsonen er fra maj til september. 
  • Mandag: Hvalhovedstaden Hermanus I Hermanus er der gode muligheder for at dykke. Revenes dybder varierer fra 9 til 40 meter, og der er dykkerskoler, som tilbyder træning, vejledning og udstyr. Du kan også blive på land og fx tage en vandretur i naturreservatet Fernkloof Nature Reserve, som er kendt for sin rige vegetation og den særlige Fynbos-bevoksning. Der er ca. 60 km stistystem, så selv fitnessentusiaster kan blive udfordret. Andre muligheder er en ridetur på hesteryg ad stier eller på stranden. Besøg på Old Harbour Museum, som giver indblik i byens tidligste historie. Eller en vinsmagning, som giver svaret på, hvorfor den kølige brise fra bugten tilfører de lokale vine ekstra kvalitet.
  • Tirsdag: Afrejse fra Hermanus Afrejsedag mod Johannesburg, hvorfra du sætter kurs mod Europa.
  • Onsdag: Ankomst til Danmark Ankomst om morgenen i en europæisk lufthavn for at skifte fly, og sidst på formiddagen eller i løbet af eftermiddagen er du tilbage i Danmark.

Andre kombinationsrejser

Vinmarker i Kapprovinsen

Vinlandet & Cape Town - 8 dage

En oplagt feriemulighed er at kombinere bush, by og vinland. Med luksussafari på Nyati Safari Lodge, vinrejse i det idylliske vindistrikt og storbyferie i charmerende Cape Town, får du det bedste fra tre verdener og oplever præcis det, der gør ferie i Sydafrika så populært.

Læs mere

Cape Town & Garden Route – 8 dage

Med to ugers spændende rundrejse kan du kombinere alt det bedste, Sydafrika har at byde på. Vild safari, charmerende millionby på spidsen af det afrikanske kontinent – og en af verdens smukkeste kystlinjer. Den ideelle rejse for dig, der gerne vil have mange forskellige oplevelser med hjem.

Læs mere

Stellenbosch i Vinlandet – 4 dage

Kunne du tænke dig at rejse i vindruernes fodspor og nyde vinhistorie og sydafrikanske vine? Kombiner Nyati Safari Lodge i Limpopo Provinsen med 4 dage i Sydafrikas næstældste europæiske bosætning, Stellenbosch, i provinsen Western Cape.

Læs mere

Mauritius – 7 dage

Kombiner safari og strand. En uges luksussafari på Nyati Safari Lodge og herefter afslapning i det ultimative strandparadis Mauritius – ferieøen i Det Indiske Ocean lidt syd for Ækvator.

Læs mere

Victoria Falls – 3 dage

Det brusende og magiske inferno er et syn og en lyd, som er ubeskrivelig, unik – og absolut uforglemmelig. Victoria Falls, grænsen mellem Zimbabwe og Zambia, er et af verdens smukkeste vandfald.

Læs mere

Cape Town – 4 dage

Cape Town er en af verdens absolut smukkeste storbyer. Her på sydspidsen af kontinentet er du omkranset af Atlanterhavet og Det Indiske Ocean, mens Taffelbjergets silhuet danner bagtæppe.

Læs mere

Victoria Falls & Botswana – 6 dage

Kombiner to af verdens største seværdigheder. Chobe Nationalpark i Botswana, en af landets største og ældste nationalparker – og Victoria Falls, et af verdens mest spektakulære vandfald med brusende skyer af vand, der kan ses hele 20 km væk.

Læs mere