Tilvalgsaktiviteter
Uanset om du har valgt en 10- eller en 17-dages ferie, gælder det om at få så mange oplevelser som muligt med hjem. Derfor har vi samlet et katalog med aktiviteter, som du kan supplere med i løbet af din ferie i Sydafrika (ikke inkluderet).
På alle tilvalgsture bliver du guidet af en engelsktalende ranger. Alle vores rangers har gennemført en rangeruddannelse og har desuden flere års praktisk erfaring i at færdes i bushen og læse dyrenes sprog.
-
Heldagstur til Drakensbjergene, pris pr. person zar 1.050,- Turen går ad den berømte Panoramarute langs den 60 km lange Blyde River Canyon. På vejen stopper minibussen i guldgraverbyen Pilgrims Rest samt ved flere udsigtspunkter. Gode muligheder for at købe afrikansk træskærerarbejde. Frokost er inkluderet. Afgang fra lodgen tidlig morgen.
-
Heldagstur til Kruger Nationalpark, pris pr. person zar 1.050,- På Nyati Safari Lodge har du allerede inkluderet én heldagstur til Kruger Nationalpark. I tillæg til denne har du mulighed for at tilkøbe en ekstra tur til nationalparken. Afgang fra lodgen tidlig morgen. Frokost er inkluderet.
-
Besøg i afrikansk landsby, pris pr. person zar 435Sydafrika er et land med store kontraster. På den ene side et moderne land med velfungerende økonomi og infrastruktur – og på den anden side det helt autentiske Afrika. En rigtig god måde at få et indblik i den lokale kultur og deres traditioner er at besøge landsbyen Lulekani Township. Du ser byens skole for de helt små børn, du kommer hjem til en lokal familie, og du besøger byens heksedoktor. Før der serveres en let frokost, hvor du bliver trakteret med spændende lokale specialiteter, er der underholdning med dans og sang.
-
Elefantsafari, pris pr. person zar 2.160,-Forestil dig at opleve en safari fra ryggen af en elefant! Allerede klokken 4 om morgenen kører du fra Nyati Safari Lodge. Omkring klokken 6 ankommer du til Camp Jabulani, hvor din elefant venter på dig. Højt løftet over jorden bliver du vugget fremad i adstadigt tempo, så du har et godt udsyn og virkelig kan nå at opleve både dyr og natur. Efter en time på elefantryg bliver du kørt videre til centret for truede dyrearter, hvor der er morgenbuffet. Herefter får du en guidet rundtur og hilser på nogle af Sydafrikas truede dyrearter. Cirka klokken 13 er du tilbage på Nyati Safari Lodge. (Minimum 4 deltagere)
-
Flodsafari, pris pr. person zar 435,-En vidunderlig tur på Olifants River, hvor du med en lille flodpram sejler i roligt tempo langs Kruger Nationalpark, mens du kan se dovne flodheste og lurende krokodiller i vandet. Aktiviteten er vejrafhængig. (Minimumsalder 12 år)
-
Golf, pris pr. person zar 625,-Sydafrika er kendt for nogle af verdens mest populære golfbaner. Hvis du spiller golf, må du absolut ikke gå glip af en runde på den fantastiske 18-hullers Hans Merensky Golfbane, som er en af landets bedste golfbaner og ligger kun en times kørsel fra lodgen. Banen er middelsvær og er af Golf Digest kåret til ”best walk”. Her har de vilde dyr fortrinsret – også på greenen. Giraffer, antiloper og vortesvin krydser hjemmevant fairwayen og minder dig hele tiden om, at du faktisk spiller golf midt på deres hjemmebane – den sydafrikanske bush. Husk, at du også kan træne dit sving på driving-rangen hjemme på Nyati Safari Lodge. Leje af golfudstyr på Hans Merensky Golfbane zar 200 pr. sæt. Leje af golfbil 210 zar.
-
Luftballon, pris pr. person zar 2.920,-Se det hele lidt fra oven! At svæve lydløst hen over landskabet er en magisk oplevelse. Der bliver arrangeret ture om morgenen, når den lokale ballonskipper vurderer, at det er ”ballonvejr”. Aktiviteten er stærkt vejrafhængig. (Minimum 4 deltagere)
-
Microlight flyvning, pris pr. person zar 600,- Fra et microlight fly har du det optimale udsyn over landskabet. Turen begynder tidligt om morgenen og varer cirka 20 minutter. Af sikkerhedshensyn er minimumsalderen 14 år, og du flyver med en erfaren certificeret pilot. Aktiviteten er stærkt vejrafhængig. (Minimum 2 deltagere)
-
Mountainbike, pris pr. person zar 195,-Nyati Safari Lodge råder over knap 1.000 ha jord, så der er masser af plads at boltre sig på, hvis du har lyst til en cykeltur. Vi arrangerer off-road ture på mountainbike, hvor en ranger viser vej og udpeger de vilde dyr, du passerer på vejen.
-
Ferskvandsfiskeri, pris pr. person zar 750,-Heldags-fisketur til Blyde River ved Drakensbjergene med professionel fiskeinstruktør. Afgang fra lodgen tidlig morgen. Fiskeudstyr og licens er inkluderet i prisen. Frokost spises som picninc ved flodbredden.
-
Løve-projekt, pris pr. person zar 350,-Sydafrikanerne gør meget for at beskytte og bevare løvebestanden. Du besøger et af de steder, hvor man avler løver, og her får du både indsigt i projektet og mulighed for at komme tæt på de store kattedyr.