Nyati Safari - ALT inklusive
Velkommen til det perfekte udgangspunkt for autentisk safari, udsøgt forkælelse og uforglemmelig ferie. Nyati Safari Lodge ligger i det største vildtreservat i Sydafrika - Great Kruger Nationalpark.
Rustikt og eksklusivt
Rammerne er indbydende og komfortable uanset, om du slapper af ude eller inde. Nyati Safari Lodge står i skarp kontrast til den vilde, rå og uspolerede natur. Hovedbygningen og de 10 eksklusive bungalows er forbundet med stisystemer og gangbroer, og hele lodgen er kendetegnet ved ekstravagance og spændende arkitektur. Stilen er rustik og afrikansk med solide mure, stråtækte tage og ædle træsorter. Det er bushluksus, når det er allerbedst. Og når Nyati sige alt inklusive, mener vi ALT - også spændende safariaktiviteter.
Fakta om faciliteter, der forkæler
I hovedbygningen er der restaurant med åben pejs, bibliotek, TV-stue og pc-lounge med netadgang. Fra den store terrasse med pool og liggestole har du en fantastisk udsigt over bushen og Olifants River, hvor flodheste og krokodiller får besøg af andet vildt, der kommer for at drikke. Ved hovedbygningen ligger vores wellness-hytte, hvor du kan booke massage-, ansigts- og kropsbehandlinger plus manicure og pedicure.
Nyati Safari Lodge har også egen driving-range, hvor lodgens golftræner giver undervisning og gode råd til både nybegyndere og golfspillere, der varmer op til at gå en runde på den berømte Hans Merensky golfbane.
Kulinarisk safari
Alle måltider, snacks og drikkevarer er inkluderet i rejsens pris, og her på Nyati Safari Lodge er der lagt op til en delikat og forførende kulinarisk safari. Gastronomien er en meget vigtig del af din ferie, så derfor er der ikke sparet på noget. Lodgens kokke gør alle måltider til en kompromisløs sanseoplevelse – selv borddækningen er perfekt.
Stå op til duften af nybagt brød og friske, eksotiske frugter, mens du lytter til bushens dyr, der vågner.
Når du ikke er på udflugt, og bliver trakteret med bush-picnic, kan du nyde den velassorterede frokostbuffet fra udsigtsterrassen. Om aftenen går international og afrikansk inspiration i harmoni med de bedste lokale råvarer, mens levende lys og blomsterdufte gør middags-stemningen komplet. Hver anden aften griller kokken i Bomaen. De øvrige aftener bliver middagen serveret på udsigtsterrassen eller inden døre afhængig af sæson og temperatur.
Skønne sydafrikanske vine og cognac til kaffen er inkluderet i middagen hver dag. Nyati Safari Lodge har egen brønd med det fineste drikkevand, som du kan drikke direkte fra hanen. Alle bungalows og villaer får desuden termokander med frisk isvand hver eneste dag.
Dansk
English
Norwegian
Swedish










