Inkluderede aktiviteter

Nyati Safari Lodge tilbyder et fast ugentligt safariprogram plus et katalog med tilvalgsaktiviteter, så du kan få så mange oplevelser som muligt med hjem fra din safari i Afrika.

Aktivitetsprogrammet er et ugeprogram, så har du valgt 17 dages ferie, kan du enten deltage i aktiviterne i begge uger, eller du kan sprede de faste aktiviteter over to uger og dermed få mulighed for lidt afslapning eller for endnu flere af de spændende tilvalgsaktiviteter.

Aktivitetsprogram ved 10 dages rejseprint Udskriv

  • Fredag: Danmark-Sydafrika Afrejse med rutefly fra en dansk lufthavn til Johannesburg med et enkelt stop i et europæisk land undervejs.  
  • Lørdag: Johannesburg-Nyati Safari Lodge Du ankommer til Johannesburg om morgenen. Herfra flyver du videre til den lokale lufthavn ved Kruger Nationalpark, og efter cirka en times køretur ankommer du til Nyati Safari Lodge. Du bliver modtaget og umiddelbart efter er der orienteringsmøde og indkvartering. Om aftenen bliver du inviteret på cocktails og velkomstmiddag.  
  • Søndag: Safarivandring og ”Big 5” safari i åben jeepTidligt søndag morgen er der safarivandring. Her fortæller rangeren om den lokale flora og fauna, og om morgenen, hvor dyrene er dejligt aktive, kan du være heldig at se næsehorn, strudse, giraffer og afrikanske vildsvin. Efter vandreturen er der lækker morgenbuffet på terrassen, så du får masser af kræfter til safarituren. ”The Big 5” er en gammel jagtbetegnelse for de fem, store og klassiske vilde dyr – elefant, bøffel, løve, leopard og næsehorn. Du bliver kørt langs Olifants River til et privat vildtreservat. Lokale rangers guider jer rundt, og hvis du er heldig, oplever du "The Big 5" på én og samme dag. På vej hjem er der stop et smukt sted, hvor du kan nyde en forfriskning i solnedgangens skær, og hjemme på lodgen slutter en dejlig søndag med afrikansk braai i den åbne grillplads, bomaen.  
  • Mandag: Safarivandring og solnedgangssafari i åben jeep – ellers fridag og tilvalgsaktiviteter Tidligt mandag morgen er der safarivandring. Her fortæller rangeren om den lokale flora og fauna, og om morgenen, hvor dyrene er dejligt aktive, kan du være heldig at se næsehorn, strudse, giraffer og afrikanske vildsvin. Efter vandreturen er der lækker morgenbuffet på terrassen. Brug formidagen til at slappe af ved poolen, forkæl dig selv med wellness eller vælg en af de spændende tilvalgsaktiviteter. Sidst på dagen er der solnedgangssafari, hvor du kan være heldig at opleve antiloper, zebraer, vortesvin, giraffer, gnuer, næsehorn og bøfler i aftenskumringen. Du lærer at spore dyrene ved at aflæse deres færden i naturen – fx fodspor, ekskrementer, knækkede grene og andre tegn. På vejen hjem er der et lille stop, hvor du kan nyde et glas vin eller en sodavand, mens du ser solen gå ned bag Drakensbjergene. Om aftenen er der dækket et smukt bord på terrassen, hvor chefkokken serverer en lækker menu.  
  • Tirsdag: Heldagstur til Kruger Nationalpark Kruger Nationalpark hører til de allerstørste attraktioner i Sydafrika. Nationalparken råder over 2,2 mio ha og har den største variation af vilde dyr i verden. Nyati Safari Lodge er stolte af at være en af de få, der har licens til at køre rundt i åbne, specialbyggede safarijeeps. Glæd dig, for det gør oplevelsen endnu større at være ét med naturen og dyrene, så du også får lyd- og duftindtrykkene med. Der er afgang tidligt om morgenen, og du spiser morgenmad i det fri, mens solen glider op fra horisonten og blænder op for det mageløse landskab. Husk at have dit film- og fotoudstyr parat, for der bliver masser af motiver og scener, du gerne vil have med hjem. I Kruger Nationalpark får du både naturoplevelser og ser masser af spændende vilde dyr. I Mopane bushen mod nord er der især elefanter, bøfler, impalaer, kuduer og mange andre antiloper. På den centrale savanne er der især gnuer, zebraer, geparder og løver. Og i Bush willow mod syd, hvor der er tæt græsskov, bor der mange giraffer, løver, hvide næsehorn, hyæner og antiloper. Ligesom på søndagsturen er "The Big 5" en mulighed, så vi krydser fingre for, at du er heldig. Frokosten er en lækker bush-picnic med hvid dug og et velassorteret bord, selvom du er midt ude i den vilde natur. Når du kommer hjem til lodgen mæt af oplevelser efter en fascinerende safaridag, er der hyggelig middag omkring bomaens knitrende bål.  
  • Onsdag: Safarivandring og solnedgangssafari i åben jeep – ellers fridag og tilvalgsaktiviteter Du kan indlede onsdagen med at deltage på safarivandring i solopgangen. Afslutningsvis bliver der serveret en veltillavet bush-morgenmad under akacietræerne. Resten af dagen trænger du måske til at slappe af efter gårsdagens safari. Har du appetit på at være aktiv, kan du vælge en af vores spændende tilvalgsaktiviteter. Hen på eftermiddagen kan du komme på solnedgangssafari med åben safarijeep, hvor du får serveret en lille forfriskning, mens dyrene går til ro og mørket sænker sig over det storslåede landskab. Om aftenen er der igen dejlig middag på den overdækkede terrasse.  
  • Torsdag: Fridag eller tilvalgsaktiviteter - Heldagstur til Drakensbjergene eller Kruger Nationalpark Vælg mellem heldagstur til Drakensbjergene (ikke inkluderet) eller endnu en heldagssafari til Kruger Nationalpark (ikke inkluderet). Drakensbjergene er godt 2.000 meter høje og ligger i naboprovinsen Mpumalanga. Vi følger den berømte Panoramarute langs den 60 km lange Blyde River Canyon - også kendt som Sydafrikas Grand Canyon. På vejen gøres holdt ved flere udsigtspunkter, så du har optimale muligheder for at nyde magien. Ruten går langs Eukalyptus- og nåletræsbeklædte bjergskråninger, hvor masser af brusende vandfald har deres udspring. Du besøger tre af de største seværdigheder i Sydafrika. Bourke´s Luck Potholes med de dybe kløfter, der får dig til at snappe efter vejret og hæve kameraet. The Three Rondavels, som er tre runde bjergtoppe, der ligner en kæmpeudgave af de runde, stråtækte afrikanske hytter – og Blyde River Dam, som er opdæmmet af en gigantisk dæmning. Frokost er inkluderet i turen. I guldgraverbyen Pilgrims Rest kan du smage deres berømte pandekager (ikke inkluderet). Du kan selvfølgelig også tilbringe dagen på Nyati Safari Lodge og nyde en god bog ved poolen. Om aftenen kan du slappe af med braai, dvs. grillmiddag, hjemme i bomaen.  
  • Fredag: Fridag eller tilvalgsaktiviteter – og solnedgangssafari i åben jeep Feriens sidste dag trænger du måske til at slappe af og fordøje de mange indtryk. Nyd livet i hængekøjen på terrassen, svøm en tur i poolen - eller vælg blandt de mange tilvalgsaktiviteter. Fredag frister vi dig også med en solnedgangssafari. Det er en meget stemningsfuld oplevelse at sige ”godnat” til bushen i aftenskumringen, og undervejs er der hygge med vin og snacks. Fredag aften bliver fejret med en afslutningsmiddag, hvor kokken tryller lidt ekstra med de delikate, lokale råvarer og personalet dækker et smukt bord på terrassen. Før middagen får du, som sædvanlig, serveret en cocktail.  
  • Lørdag: Afrejse – eller fridag og tilvalgsaktiviteter Hvis du har valgt en 17-dages safariferie, er lørdag til fri disposition. Du kan slappe af og nyde livet i lodgen. Hvis du har valgt en 10-dages ferie, eller en kombinationsrejse, hvor du skal videre til Mauritius, Mozambique, Victoria Falls eller Kapprovinsen, er lørdag afrejsedag. Efter morgenmaden bliver du kørt til den lokale lufthavn og herfra videre med indenrigsfly til Johannesburg. Afhængig af de aktuelle flyforbindelser til Europa og Danmark skal du påregne en del ventetid i Johannesburg, men du kan glæde dig over, at det er en dejlig lufthavn med gode shoppingmuligheder. Om aftenen sætter dit fly kurs nordpå.  
  • Søndag: Ankomst til Danmark Tidligt søndag morgen lander du i en europæisk lufthavn, og sidst på formiddagen, eller i løbet af eftermiddagen, sætter du igen fødderne på dansk jord.

 

Udvalgte tilvalgsaktiviteter Se alle

Flodsafari

En vidunderlig tur på Olifants River, hvor du med en lille flodbåd sejler i roligt tempo langs Kruger Nationalpark, mens du kan se dovne flodheste og lurende krokodiller i vandet.

Læs mere

Heldagstur til Drakensbjergene

Vi følger den berømte Panoramarute langs den 60 km lange Blyde River Canyon. På vejen stopper vi i guldgraverbyen Pilgrims Rest samt ved flere udsigtspunkter. Gode muligheder for at købe afrikansk træskærerarbejde. Frokost er inkluderet, Afgang fra lodgen tidlig morgen.

Læs mere