Golf i Sydafrika
Fx den historiske Royal Golf Club og golfhotellet Fancourt Hotel & Country Club Estate, som er berømt over hele verden. Derfor er det oplagt, at du gør din ferie i Sydafrika til en safari- og golfferie, hvor udgangspunktet er Nyati Safari Lodge.
Nyati samabejder med lokale repræsentanter, der kender banerne og mulighederne ned til mindste detalje. Sammen med dem planlægger vi et golfprogram ud fra dine ønsker, så du blot skal læne dig tilbage og nyde at træde i de store golfspilleres fodspor. Vi vil gøre vores yderste for at tilfredsstille dine vildeste golfdrømme.
Her er perfekte golfmuligheder for både kræsne, professionelle golfspillere og hyggegolfere, der gerne vil have store golfoplevelser og et mindre handicap med hjem som souvenir. Hvis du ikke har udstyr med hjemmefra, kan du leje et komplet golfsæt med grafitjern og -køller i bedste kvalitet på golfbanerne.
Hans Merensky golfbane
Blot en times kørsel fra Nyati Safari Lodge ligger den fantastiske 18-hullers Hans Merensky golfbane, som er en af landets bedste golfbaner. Den er designet af den legendariske Bob Grimsdell i 1967, og også klubhuset med det karakteristiske stråtag er en oplevelse i sig selv. Banen er af Golf Digest kåret til ”best walk”, og den måler 6.074 meter og er par 72 niveau. Det betyder, at klubben som udgangspunkt forventer et handicap på 24 for mænd og 36 for kvinder. Men alle er velkomne uanset handicap, blot du følger banens rytme og klubbens dresscode. Golfbanen deler hegn med Kruger Nationalpark, så her har de vilde dyr fortrinsret – også på greenen. Giraffer, antiloper og vortesvin krydser hjemmevant fairwayen og minder dig hele tiden om, at du faktisk spiller golf midt på deres hjemmebane – den sydafrikanske bush. I vandgravene er flodheste og krokodiller så spillevende, at det er en god ide at have ekstra bolde med. Vi sørger gerne for green fee til fordelagtig pris, fordi vi er medlem af klubben.
Golf i Cape Tovn
I Cape Town kan du spille golf i historiske omgivelser. Cape Town har i mange år været kendt som et eldorado for golfspillere. Inden for en times kørsel fra byen er der over 20 golfbaner. Blandt andet den historiske Royal Cape Golf Club, der er anlagt i 1882, plus Erinvale Golf Estate og Steenberg Golf Club, der ligger ved foden af pompøse bjerge og maleriske vinmarker – og har de flotteste mesterskabsbaner.
Gary Player designede baner
Hvis du rejser ad Garden Route til Cape Town, fx på vores kombinationsrejse Nyati Safari, Cape Town & Garden Route, kan du opleve Sydafrikas mest berømte golfhotel. Det hedder Fancourt Hotel & Country Club Estate og ligger i byen George. Her er intet mindre end fire baner designet af den legendariske Gary Player. Han er nidobbelt major-vinder og ved lige præcis, hvad der gør forskellen på en god og en sublim golfbane.
Prøv også:
• Qutenique-banen med generøse kikuya-fairways og hurtige bent grass-greens. Banen har 18 huller og er par 71 niveau.
• Fancourt Links Golf Course, der bliver betragtet som Sydafrikas 3. bedste golfbane. Den har været vært for den prestigefyldte Presidents Cup turnering og Womans World Cup. Banen er også det eneste sydafrikanske medlem af Great Golf Resorts of the World. Den har 18 huller og er par 73/74 niveau.
• Sparrebosch Clifftop i Knysna ligger fantastisk smukt på toppen af en klippe mellem hav og lagune. Derfor giver den i tilgift til en dejlig runde golf nogle fantastiske naturoplevelser.
Sun City – golfparadis midt i ørkenen
Du kan også spille golf i Sun City, som er Sydafrikas førende forlystelseskompleks. Det tropiske legeland er bygget på de åbne græssletter – midt i Pilanesberg National Parks ørkenlandskab. Sun City bliver tit kaldt for Afrikas Las Vegas, og her er fx kunstigt fremdrevet vegetation, anlagte laguner og en strand, vandfald, søer med lyserøde flamingoer – og naturligvis luksushoteller, restauranter, butikker og kasinoer med ekstravante shows.
Dansk
English
Norwegian
Swedish



