USA er landet, hvor alle drømme kan blive til virkelighed. USA rummer alt. Pulserende storbyer og fjerntliggende kvægfarme. Ørken og bjerge med evig sne. Vilde bjørne og enestående nationalparker. Eventyrlige Walt Disney og livlige Las Vegas. På denne tur har vi sammensat nogle af de absolutte højdepunkter fra den vestlige del af dette kæmpe land.
Afrejse 2010:
September: 19, 26, 30.
Oktober: 3, 7, 10, 14, 24, 31.
November: 7, 21.
December: 5, 19.
Afrejse 2011:
Januar: 2, 16, 30.
Februar: 13, 27.
Marts: 13, 27.
Priser fra DKK 18.995,- pr. person
Tillæg for enkeltværelse fra DKK 3.375,-
Prisen inkluderer:
• Fly København-Los Angeles-København
• Overnatninger på hoteller som beskrevet i rejsebeskrivelsen
• Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg
• Udflugter som beskrevet
• Entré til de nævnte nationalparker
Prisen inkluderer ikke:
• Drikkepenge (beregn ca. DKK 25,- pr. dag pr.
person til chauffør)
• Afbestillings- og personlige forsikringer
• Diverse ekstra udflugter
• Måltider
VIGTIGT:
Danske statsborgere skal søge om indrejsetilladelse til USA, hvilket du gør på hjemmesiden: https://esta.cbp.dhs.gov
Programmet dag for dag:
Dag 1:
Afgang fra København efter et flyskift ankommer du til Los Angeles og bliver indkvarteret på Hotel Hilton i lufthavnen.
Dag 2: Los Angeles, CA – Phoenix/Scottsdale, AZ (kørsel ca. 645 km)
Bussen afgår fra morgenstunden, så det er blot at stige ombord og læne sig tilbage og nyde det spændende landskab på din tur gennem Mojave-ørkenen her i det sydlige Californien. Du krydser Colorado-floden, er nu i Arizona og kan på vej til Phoenix/Scottsdale nyde synet af de imponerende saguaro-kaktus – dette er introduktionen til det vestlige USA!
Dag 3: Phoenix – Sedona - Grand Canyon, AZ (kørsel ca. 380 km)
I dag går turen til Montezuma's Castle - en 5 etagers og 20 værelsers stor "lejlighed" hugget ind i klipperne af Sinagua-indianerne for mere end 600 år siden. Via den yndige by, Sedona og den spektakulære Oak Creek Canyon fortsættes til Grand Canyon, der er et af naturens underværker.
Dag 4: Grand Canyon - Monument Valley, AZ – Page/Lake Powell, AZ – Kanab, UT (kørsel ca. 615 km)
Dagen begynder med et besøg ved Grand Canyon, hvorfra du fortsætter til Painted Desert og Monument Valley, der er Navajo-indianernes hjemland. Via Lake Powell, der er en af verdens største menneskeskabte søer kommer du til Kanab, der er kendt som staten Utah's lille Hollywood.
Dag 5: Kanab - Bryce Canyon, UT – Zion, UT - Las Vegas, NV (kørsel ca. 520 km)
Et par af USA's andre betagende nationalparker står på programmet i dag. Bryce Canyon betegnes ofte som den smukkeste med sine farvestrålende klippesøjler og -spir. Zion National Park er som en oase med vidunderlig frodighed midt i det ellers barske landskab. Dagen slutter i Las Vegas, hvor du bør strække benene på en spadseretur op og ned ad byens hovedstrøg, The Strip. Her føler du dig ind imellem mere hensat til en futuristisk forlystelsespark på en anden planet end til en by midt i Nevadas ørken.
Dag 6: Las Vegas, NV
Du har hele dagen til egen disposition. Besøg nogle af de spektakulære hoteller, hvor fantasien har fået frit løb, slap af ved swimmingpoolen, gå på jagt efter gode køb i de mange butikker eller prøv lykken ved rouletten. Du kan også tage på en af de udflugter, som den lokale guide tilbyder.
Dag 7: Las Vegas – Yosemite, CA (kørsel ca. 770 km)
Fra Las Vegas går turen via Mojave-ørkenen og den støvede, maleriske by, Bakersfield. Turen fortsætter til San Joaquin Valley gennem en række byer som Fresno og Merced til Mariposa, der ligger tæt ved indgangen til Yosemite.
Dag 8: Yosemite
Hele dagen er sat af til besøg i USA's mest populære nationalpark. Her kan du nyde synet af de imponerende granitklipper, buldrende vandfald, majestætiske kæmpetræer og blomstrende enge. Kig ind i Yosemite Museum og det historiske Wawona Hotel, hvor du også kan få fortalt lidt af parkens historie.
Dag 9: Yosemite – San Francisco, CA (kørsel ca. 270 km)
På vejen til San Francisco kører du gennem udløbere af Sierra Nevada-bjergene i Californiens ”gold country”. Ved ankomsten til byen ved bugten er der sightseeing, hvor du blandt andet får set Union Square, Chinatown og Fishermans Wharf – her er der kig til den tidligere fængsels-ø, Alcatraz.
Dag 10: San Francisco
Hele dagen er sat af til at opleve denne fascinerende by på egen hånd. Tag en cabel car fra Union Square til Fishermans Wharf, nyd udsigten over byen fra toppen af Nob Hill, gå en tur i Chinatown og aflæg måske et besøg i et af byens mange museer – her er nok at tage sig til. Om formiddagen er der arrangeret en udflugt til den idylliske by, Sausalito på den anden siden af bugten (ikke inkluderet i prisen).
Dag 11: San Francisco – Carmel/Monterey, CA – Santa Maria, CA (kørsel ca. 490 km)
Første del af dagens etape bringer dig til Carmel/Monterey, hvorfra turen går ad den berømte 17-Mile Drive, der er kendt for sin særegne fauna, smukke naturscenerier og eksklusive golfbaner. Turen fortsætter langs den fascinerende og barske Stillehavskyst til Santa Maria.
Dag 12: Santa Maria – Los Angeles, CA (kørsel ca. 255 km)
Der er stadig nogle kilometer langs den betagende californiske kyst, der skal tilbagelægges via den eksklusive by, Santa Barbara, der betegnes ”Amerikas Riviera”, og der nåes frem til Los Angeles. Forventet ankomst Los Angeles sen aftermiddag. Indkvartering på hotel.
Dag 13:
Afrejse fra Los Angeles først på aftenen og efter et flyskift ankommer du til København i løbet af eftermiddagen næste dag.
(Turen gennemføres ved minimum 20 deltagere)
Rundrejse i det vestlige USA
Nyati Safari | Strandvejen 142 | DK-2900 Hellerup | Tlf.: +45 70 26 04 07 | CVR: 26524067 | E-Mail: nyati@nyati.com | Medlem af rejsegarantifonden: nr. 1803