Tilvalgsaktiviterer Nyati Safari Lodge

Uanset om du har valgt en 10-dages eller en 17-dages ferie, gælder det om at få så mange oplevelser som muligt med hjem. Derfor har vi samlet et katalog med aktiviteter, som du frit kan supplere med i løbet af din ferie i Sydafrika.

Besøg i afrikansk landsby
Sydafrika er et land med store kontraster. På den ene side et moderne land med velfungerende økonomi og infrastruktur – og på den anden side det helt autentiske Afrika. En rigtig god måde at få et indblik i den lokale kultur og deres traditioner er at besøge landsbyen Lulekani Township. Du ser byens skole for de helt små børn, du kommer hjem til en lokal familie, og du besøger byens heksedoktor. Der er mulighed for at smage på lokale retter og købe souvenirs.

Elefantsafari
Forestil dig at opleve en safari fra ryggen af en elefant! Allerede klokken 4 om morgenen kører du fra Nyati Safari Lodge. Omkring klokken 6 ankommer du til Camp Jabulani, hvor din elefant venter på dig. Højt løftet over jorden bliver du vugget fremad i adstadigt tempo, så du har et godt udsyn og virkelig kan nå at opleve både dyr og natur. Efter en time på elefantryg bliver du kørt videre til centret for truede dyrearter, hvor der er morgenmad. Herefter får du en guidet rundtur og hilser på nogle af Sydafrikas truede dyrearter. Klokken 13 er du tilbage på Nyati Safari Lodge.

Flodsafari
En vidunderlig tur på Olifants River, hvor du med en lille flodbåd sejler i roligt tempo langs Kruger Nationalpark, mens du kan se dovne flodheste og lurende krokodiller i vandet.

Golf
Sydafrika er kendt for nogle af verdens mest populære golfbaner. Hvis du spiller golf, må du absolut ikke gå glip af en runde på den fantastiske 18-hullers Hans Merensky golfbane, som er en af landets bedste golfbaner og ligger kun en times kørsel fra lodgen. Banen er middelsvær og er af Golf Digest kåret til ”best walk”. Her har de vilde dyr fortrinsret – også på greenen. Giraffer, antiloper og vortesvin krydser hjemmevant fairwayen og minder dig hele tiden om, at du faktisk spiller golf midt på deres hjemmebane – den sydafrikanske bush. Husk, at du også kan træne dit sving på driving-rangen hjemme på Nyati Safari Lodge.

Luftballon
Se floden, bushen, lodgen og dyrene fra oven! At svæve lydløst hen over landskabet, mens landskabet og dyrelivet skifter karakter, er en magisk oplevelse. Der bliver arrangeret ture om morgenen, når den lokale ballonskipper vurderer, at det er ”ballonvejr”.

Microlight flyvning
Fra et microlight fly har du det optimale udsyn over safarilandet. Du flyver få hundrede meter over jorden, så du kan se både store og mindre dyr. Turen begynder tidligt om morgenen og varer 20 minutter. Af sikkerhedshensyn er minimumsalderen 14 år, og du flyver med en erfaren certificeret pilot.

Mountainbike
Nyati Safari Lodge råder over knap 1.000 ha jord, så der er masser af plads at boltre sig på, hvis du har lyst til en cykeltur. Vi arrangerer off-road ture på mountainbike, hvor en ranger viser vej og udpeger de vilde dyr, du passerer på vejen.

Ferskvandsfiskeri
Heldags fisketur til Blyde River ved Drakensbjergene med professionel fiskeinstruktør. Afgang fra lodgen tidlig morgen. Fiskeudstyr och licens er inkluderet i prisen. Frokost spises som picninc ved flodbredden.
NB! ingen dansktalende guide.

Priserne på tilvalgsaktiviteterne kan du se her i vores prisliste Nyati Safari Lodge.




SÅDAN BOR DU PÅ NYATI SAFARI LODGE:
Nyati bungalows
Olifant villaer
Cheetah Camp og Lions Camp

AKTIVITETER PÅ NYATI:
Inkluderet aktivitetsprogram Nyati Safari Lodge
Download Nyati Safari Oplevelsesguide

PRISER:
Prisliste Nyati Safari Lodge
Aktuelle tilbud Nyati Safari


BOOK ONLINE:
Book ophold online
Tilmeld nyhedsbrev
Se foredragskalender

LÆS OGSÅ OM:
 
Nyati Blyde Safari i Sydafrika
Nyati Beach Lodge i Mozambique
Nyati Kombinationsrejser

Tilbage til forside



Nyati Safari  |  Strandvejen 142  |  DK-2900 Hellerup  |  Tlf.: +45 70 26 04 07  |  CVR: 26524067  |  E-Mail: nyati@nyati.com  |  Medlem af rejsegarantifonden: nr. 1803