Det er en oplagt feriemulighed at kombinere rejsen til Nyati Safari Lodge med et kort besøg i Cape Town. Så oplever du kontrasten mellem det autentiske Afrika og dyrenes liv i bushen – og det moderne Sydafrika, som præsenterer sig perfekt i Cape Town. Her på sydspidsen af kontinentet er du omkranset af Atlanterhavet og Det Indiske Ocean, mens Taffelbjergets silhuet dannet bagtæppet. En kulisse, der er med til at gøre Cape Town til en af verdens absolut smukkeste storbyer.
Nyati Safari Lodge
Kan du forestille dig en spændende morgensafari, hvor du møder dyrene, mens de er mest aktive? En safarivandring, hvor du kommer helt tæt på dyr, du tidligere kun har set i zoologisk have? Eller at få opfyldt drømmen om at komme hjem med det ultimative jagttrofæ? Her er mere end 8.000 ha areal at boltre sig på, 40 forskellige dyrearter på jagtlisten og landets bedste jagtguider. Vi har planlagt en masse spændende aktiviteter på din safarirejse, og ud over det faste program, som er inkluderet i rejsens pris, frister vi dig med en række tilvalgsaktiviteter.
Cape Town – millionby med sjæl og charme
Selvom Cape Town har godt 3 mio. indbyggere, har den bevaret sin hygge og intimitet. Byen blev oprindeligt anlagt som et fort af hollænderne i 1600-tallet, og her er snoede stræder, voldgrave, velbevarede victorianske huse og en charmerende havn med et strejf af Middelhavsstemning. De historiske bygninger og kvarterer giver en spændende kontrast til det moderne byggeri. Taffelbjergets silhuet som bagtæppe, Atlanterhavet på den ene side og Det Indiske Ocean på den anden er en fantastisk kulisse, som i høj grad er med til at gøre Cape Town til en af verdens smukkeste storbyer. De smukke bydele ligger spredt mellem skovklædte bakker og idylliske dale, og den fantastiske havudsigt mod næsten alle verdenshjørner minder dig konstant om, at du er på sydspidsen af det afrikanske kontinent.
Feriens dag 1–7: Udrejse og safari på Nyati Safari Lodge
Vi har planlagt en masse spændende aktiviteter på den første uges safarirejse, og ud over det faste aktivitetsprogram, som er inkluderet i rejsens pris, frister vi dig med en række tilvalgsaktiviteter.
Selv om du er på safari i Afrika, behøver du ikke bo i et ydmygt telt uden komfort. Læs mere om Nyati lækre bungalows til to personer og vores Olifant villaer, Lions Camp og Cheetah Camp til 4-10 personer. Alle måltider, snacks og drikkevarer er inkluderet i prisen, og på Nyati Safari Lodge er der lagt op til en delikat og forførende kulinarisk safari.
LÆS MERE OM:
Nyati Safari Lodge
Inkluderet safariprogram Nyati Safari Lodge
Tilvalgsaktiviteter Nyati Safari Lodge
Dit ophold på 3 nætter i Cape Town ser sådan ud:
Bo i byens hjerte
Nyatis gæster bor i det nyrestaurerede område ”Waterfront” i den gamle havn, hvor ombyggede pakhuse fungerer som flotte hoteller, restauranter, caféer, lokale markeder, smarte butikker, gallerier og museer. Et charmerende miljø med et strejf af Middelhavsstemning.
Oplev den smukke Kapprovins med en af vores lokale guider, der arrangerer både hel- og halvdagsture:
Byrundtur
En halvdagstur, hvor du besøger den gamle bydel med de mange velbevarede historiske bygninger og nogle af de charmerende og meget forskellige forstæder til Cape Town. Du kommer ind i det maleriske og interessante Malajkvarter, der oser af Orientens mystik og krydrede dufte. På byrundturen kommer du også op på Taffelbjerget, som er over 1.000 meter højt. Her får du følelsen af at stå på toppen af verden, og du har en helt fantastisk 360 graders panoramaudsigt.
Signal Hill
Signall Hill er også et bjerg, som er værd at besøge. Turen foregår sidst på eftermiddagen, hvor du kan nyde en frisk tur langs stranden ved Camps Bay og derefter gå ad den zig-zag vej, der snor sig op til bjergets top. Her bliver du belønnet med en dejlig aften-picnic. Forestil dig at sidde på toppen af bjerget og blive trakteret med kold hvidvin og lækre, lokale specialiteter, mens du kigger ud over Cape Town, hvor byens lys bliver tændt.
Kap Det Gode Håb
Heldagsudflugten rundt på Kaphalvøen er en fantastisk tur, som vi varmt kan anbefale. Kap Det Gode Håb – sydspidsen af det afrikanske kontinent – er legendarisk og imponerende. På denne heldagstur ser du hele Kaphalvøens kystlinje. Glæd dig til snoede, stejle bjergveje, der forbinder vige og sandstrande med landsbyer og fiskerlejer. Undervejs stopper du i flådebyen Simons Town, hvor der er rigtig mange af de smukke, victorianske huse – og i Boulder, hvor du kan komme helt tæt på en pingvinkoloni. Fra Hout Bay bliver du sejlet ud til sælerne, der soler sig på Seal Island. På spidsen af Kaphalvøen ligger et naturreservat, hvor du oplever en smuk, men helt speciel og barsk, natur med den karakteristiske ”Fynbos-bevoksning”. Med den gamle tandhjulsbane kommer du op i fyrtårnet, hvor du kan glæde dig til det perfekte vue over Kap Det Gode Håb. På vej hjem til Cape Town kører du ad panoramaruten langs Chapman´s Peak, der højt hævet over havet snor sig gennem de smukke strandforstæderne Landudno, Clifton og Camp´s Bay.
Sejlture – til Mandelas fængselsø eller ”Champagne Sunset Cruise”
Fra havnepladsen foran hotellet kan du købe sejlture. Særlig interessant er turen ud til Robben Island, hvor Mandela sad fængslet i mange år. I dag er fængslet et museum. Du kan også vælge noget meget mindre dramatisk som fx en romantisk solnedgangssejlads med champagne!
Besøg i forstæderne
På denne udflugt kører du langs Atlanterhavskysten via Sea Points flotte strandpromenader og rigmandskvarteret Camp´s Bay. Første stop er Kirstenbosch Botaniske Have, hvor der er mere end 10.000 forskellige plantearter. Turen fortsætter til Constantia Valey, Cape Towns eget vindistrikt, som er ren landlig idyl med sine stråtækte kap-holland huse, små vingårde og enge med græssende heste. Turen slutter med et besøg på herregårdsmuseet Groot Constantia.
Priserne på udflugterne, som har engelsktalende guide, kan du se i vores prisliste, Nyati Safari, Vinlandet & Cape Town
PRISER OG TILBUD:
Prisliste tilvalgsaktiviteter i Cape Town
Aktuelle tilbud Nyati Safari
BOOK ONLINE:
Book ophold online
Tilmeld nyhedsbrev
Se foredragskalender
Download Nyati Safari Oplevelsesguide
LÆS OGSÅ OM:
Nyati Kombinationsrejser
Nyati Safari Lodge
Nyati Blyde Safari
Nyati Beach Lodge i Mozambique
Tilbage til forside
Nyati Safari | Strandvejen 142 | DK-2900 Hellerup | Tlf.: +45 70 26 04 07 | CVR: 26524067 | E-Mail: nyati@nyati.com | Medlem af rejsegarantifonden: nr. 1803