Med to ugers spændende rundrejse kan du kombinere alt det bedste, Sydafrika har at byde på. Vild safari, charmerende millionby på spidsen af det afrikanske kontinent – og en af verdens smukkeste kystlinjer. Den ideelle rejse for dig, der gerne vil have mange forskellige typer oplevelser med hjem og for en større gruppe eller flere generationer, der har brug for en ferie, som tilfredsstiller forskellige slags ønsker og behov.
Nyati Safari Lodge
Kan du forestille dig en spændende morgensafari, hvor du møder dyrene, mens de er mest aktive? En safarivandring, hvor du kommer helt tæt på dyr, du tidligere kun har set i zoologisk have? Eller at få opfyldt drømmen om at komme hjem med det ultimative jagttrofæ? Her er mere end 8.000 ha areal at boltre sig på, 40 forskellige dyrearter på jagtlisten og landets bedste jagtguider.
Cape Town – millionby med sjæl og charme
Selvom Cape Town har godt 3 mio. indbyggere, har den bevaret sin hygge og intimitet. Byen blev oprindeligt anlagt som et fort af hollænderne i 1600-tallet, og her er snoede stræder, voldgrave, velbevarede victorianske huse og en charmerende havn med et strejf af Middelhavsstemning. De historiske bygninger og kvarterer giver en spændende kontrast til det moderne byggeri. Taffelbjergets silhuet som bagtæppe, Atlanterhavet på den ene side og Det Indiske Ocean på den anden er en fantastisk kulisse, som i høj grad er med til at gøre Cape Town til en af verdens smukkeste storbyer. De smukke bydele ligger spredt mellem skovklædte bakker og idylliske dale, og den fantastiske havudsigt mod næsten alle verdenshjørner minder dig konstant om, at du er på sydspidsen af det afrikanske kontinent.
Garden Route – postkortmotiver på stribe
Garden Route er en 240 km kystlinje langs Det Indiske Ocean. Ruten strækker sig fra Mossels Bay til Port Elizabeth og er noget af Sydafrikas smukkeste natur. Her kommer du til at forkæle øjne og sjæl med postkortmotiver, som resten af dit liv vil være bevaringsværdige feriebilleder på nethinden. Forrevne klippeformationer, dybe skove, stille søer, gyldne sandklitter, idylliske fiskerlejer og overalt en fantastisk flora og fauna. Udgangspunktet for turen er den dejlige ferieby Knysna, og ud over kystlinjen får du i tilgift en række afstikkere ind i landet, hvor der åbner sig en ny verden med halvørken, store strudsefarme og små, historiske byer.
Feriens dag 1–7: Udrejse og safari på Nyati Safari Lodge
Vi har planlagt en masse spændende aktiviteter på den første uges safarirejse, og ud over det faste aktivitetsprogram, som er inkluderet i rejsens pris, frister vi dig med en række tilvalgsaktiviteter.
Selv om du er på safari i Afrika, behøver du ikke bo i et ydmygt telt uden komfort. Læs mere om Nyatis lækre bungalows til to personer og vores Olifant villaer, Lions Camp og Cheetah Camp til 6-10 personer. Alle måltider, snacks og drikkevarer er inkluderet i prisen, og på Nyati Safari Lodge er der lagt op til en delikat og forførende kulinarisk safari.
Læs mere om Nyati Safari Lodge
Aktivitetsprogram Nyati Safari Lodge
Tilvalgsaktiviteter Nyati Safari Lodge
Din 2. ferieuge ser sådan ud:
Lørdag: Nyati – Cape Town
Efter morgenmaden på Nyati Safari Lodge bliver du kørt til den lokale lufthaven, hvorfra du flyver via Johannesburg til Cape Town. At flytte direkte fra bush- til byliv er en slående og magisk kontrast. Du bliver modtaget af vores lokale repræsentant, som sørger for, at du bliver indlogeret på
det charmerende The Victoria & Alfred Hotel midt på den eftertragtede waterfront. Her er du tæt på byens liv med hyggelige restauranter, cafeer, gallerier, butikker og åbne musikscener.
Søndag – tirsdag: Cape Town – med frit valg fra vores tilvalgskatalog
I Cape Town kan du vælge at lægge individuelle planer og opleve byen på egen hånd. Du kan også booke vores spændende udflugter, som du skal bestille hjemmefra.
Tilvalgsaktiviteter i Cape Town:
Byrundtur
En halvdagstur, hvor du besøger den gamle bydel med de mange velbevarede historiske bygninger og nogle af de charmerende og meget forskellige forstæder til Cape Town. Du kommer ind i det maleriske og interessante Malajkvarter, der oser af Orientens mystik og krydrede dufte. På byrundturen kommer du også op på Taffelbjerget, som er over 1.000 meter højt. Her får du følelsen af at stå på toppen af verden, og du har en helt fantastisk 360 graders panoramaudsigt.
Signal Hill
Signall Hill er også et bjerg, som er værd at besøge. Turen foregår sidst på eftermiddagen, hvor du kan nyde en frisk tur langs stranden ved Camps Bay og derefter gå ad den zig-zag vej, der snor sig op til bjergets top. Her bliver du belønnet med en dejlig aften-picnic. Forestil dig at sidde på toppen af bjerget og blive trakteret med kold hvidvin og lækre, lokale specialiteter, mens du kigger ud over Cape Town, hvor byens lys bliver tændt.
Kap Det Gode Håb
Heldagsudflugten rundt på Kaphalvøen er en fantastisk tur, som vi varmt kan anbefale. Kap Det Gode Håb – sydspidsen af det afrikanske kontinent – er legendarisk og imponerende. På denne heldagstur ser du hele Kaphalvøens kystlinje. Glæd dig til snoede, stejle bjergveje, der forbinder vige og sandstrande med landsbyer og fiskerlejer. Undervejs stopper du i flådebyen Simons Town, hvor der er rigtig mange af de smukke, victorianske huse – og i Boulder, hvor du kan komme helt tæt på en pingvinkoloni. Fra Hout Bay bliver du sejlet ud til sælerne, der soler sig på Seal Island. På spidsen af Kaphalvøen ligger et naturreservat, hvor du oplever en smuk, men helt speciel og barsk, natur med den karakteristiske ”Fynbos-bevoksning”. Med den gamle tandhjulsbane kommer du op i fyrtårnet, hvor du kan glæde dig til det perfekte vue over Kap Det Gode Håb. På vej hjem til Cape Town kører du ad panoramaruten langs Chapman´s Peak, der højt hævet over havet snor sig gennem de smukke strandforstæderne Landudno, Clifton og Camp´s Bay.
I vindruernes fodspor
Sydafrika er et stort vinland, og efter mindre end en times kørsel står du i det smukkeste vinland, der breder sig som et patchworktæppe i gyldent, rødbrunt og smaragdgrønt hen over markerne.
Stellenbosch-vinruten er en af de mest populære, så den er naturligvis med på programmet. Det var hollændere og franske huguenotter, der i sin tid bragte de første vinstokke til Stellenbosch, og du kører forbi en masse af de smukke vingårde, som er bygget i typisk kap-holland arkitektur. Vi holder frokostpause under de store trækroner på en af de hyggelige vingårde, hvor du smager lokale delikatesser og vine. På vej hjem besøger du det historiske Boschendal Homestead, der har en unik samling af kap-holland møbler, porcelæn og glas.
Sejlture – til Mandelas fængselsø eller ”Champagne Sunset Cruise”
Fra havnepladsen foran hotellet kan du købe sejlture. Særlig interessant er turen ud til Robben Island, hvor Mandela sad fængslet i mange år. I dag er fængslet et museum. Du kan også vælge noget meget mindre dramatisk som fx en romantisk solnedgangssejlads med champagne!
Besøg i forstæderne
På denne udflugt kører du langs Atlanterhavskysten via Sea Points flotte strandpromenader og rigmandskvarteret Camp´s Bay. Første stop er Kirstenbosch Botaniske Have, hvor der er mere end 10.000 forskellige plantearter. Turen fortsætter til Constantia Valey, Cape Towns eget vindistrikt, som er ren landlig idyl med sine stråtækte kap-holland huse, små vingårde og enge med græssende heste. Turen slutter med et besøg på herregårdsmuseet Groot Constantia.
Priserne på udflugterne, som har engelsktalende guide, kan du se i vores prisliste Nyati Safari, Cape Town & Garden Route.
Tirsdag: Cape Town – Knysna
Fra Cape Town flyver du med indenrigsfly til byen George, og herfra bliver du kørt til den hyggelige ferieby Knysna. Byen ligger på Garden Route og er de næste fire dage udgangspunktet for sidste del af din ferie. Du bor på det 5-stjernede hotel The St. James of Knysna, der ligger direkte ved Knysna Lagoon og har en vidunderlig udsigt over vandet.
Onsdag – fredag: Knysna og Garden Route
I Knysna kan du ligesom i Cape Town vælge at lægge egne planer. Du kan fx nyde livet ved poolen, spille golf, tage på en stille kanotur, slentre langs havnefronten, besøge en østersfarm og Michell´s Bryggeri. Hører du til de eventyrlystne, er der mulighed for havfiskeri, rafting, bungyjump eller at se en haj i øjnene fra et nedsænket bur. Personalet på hotellet hjælper dig gerne med at vælge og booke. Du kan også booke nogle af vores spændende tilvalgsaktiviteter. Husk, at du skal bestille dem hjemmefra.
Tilvalgsaktiviteter Garden Route:
Tsitskammaskovene
Vores udflugt til Tsitskammaskovene er en imponerende naturoplevelse. På den første del af turen mod Storms River kører du gennem dybe skove med en fantastisk flora, fauna og scener, der indprenter sig på nethinden som livsvarige feriebilleder. Herfra går turen videre til Plettenberg Bay, der er en eksklusiv ferieby, som er omkranset af en måneformet sandstrand. Du kommer på en vandretur ad stier gennem den særprægede natur med 700 år gamle Yellowwood-træer. Langs de klare, rislende bække vokser hængebregner, orkideer og liljer, som skaber en romantisk stemning og spreder vidunderlige dufte. Glæd dig også til den undersøiske nationalpark, hvor delfiner, hajer og hvaler stortrives – og ikke mindst turens højdepunkt: Den gyngende hængebro ved Storms River.
Nationalparken Featherbed
Fra havnen i Knysna sejler du ud i lagunen med kurs mod nationalparken, og undervejs passerer du The Heads, som er en slags vartegn for byen. Det er to orange sandstensbjerge, der markerer indsejlingen til Knysna Lagoon, og samtidig beskytter mod de store bølger fra det Indiske Ocean. Featherbed et er område med vild, uberørt skov, og du kan især glæde dig til at stå på toppen af klipperne, hvorfra du har en mageløs udsigt over hele området.
Litte Karoo – i strudsenes fodspor
Under opholdet i Knysna kan du gå i strudsenes fodspor i deres eget hjemland. På denne udflugt kommer du gennem den barske halvørken med røde sandsletter og stenede bjergskråninger. Turens mål er byen Oudtshoorn, der er kendt for sin storhedstid som The Feather Capital. Byens strudsefarme leverede fjer til datidens damehatte, og det gjorde byen til et kendt og driftigt handelscentrum. Her er stadig strudsefarme, så du har mulighed for at besøge en farm, smage strudseæg og overvære noget så sjældent som et strudsevæddeløb. Nord for Oudtshoorn ligger de berømte drypstenshuler Cango Caves, der med eventyrlige formationer er en betagende oplevelse, som du absolut ikke må gå glip af.
Dyk med delfiner
I området er der tre nationalparker: Wilderness National Park, Krysna National Lake Area og Tsitsikamma National Park. Her kan du vandre ture ad velanlagte stier og dyrke undervandsparkerne, hvor du kan dykke med delfiner, snorkle, windsurfe, rapelle, dyrke blackwater rafting eller tage på hval-fotosafari.
Priserne på udflugterne, som har engelsktalende guide, kan du se i vores prisliste Nyati Safari, Cape Town & Garden Route.
Lørdag: Knysna – Europa
Lørdag skal du igen pakke kufferten – denne gang for at sætte kursen hjemad. Du flyver med indenrigsfly til Johannesburg, og herfra videre mod Europa.
Søndag: Europa - Danmark
Tidligt søndag morgen lander du i en europæisk lufthavn for at skifte fly, og sidst på formiddagen eller i løbet af eftermiddagen er du tilbage i Danmark.
SÅDAN BOR DU PÅ NYATI SAFARI LODGE:
Nyati Safari Lodge
SÅDAN BOR DU I KNYSNA:
The St. James of Knysna
SÅDAN BOR DU I CAPE TOWN:
Victoria & Alfred Hotel
SAFARI- OG AKTIVITETSFORSLAG
Safariprogram Nyati Safari Lodge
Download Nyati Safari Oplevelsesguide
PRISER OG TILBUD:
Prisliste Nyati Kombinationsrejser
Aktuelle tilbud fra Nyati Safari
BOOK ONLINE:
Book ophold online
Tilmeld Nyhedsbrev
Se foredragskalender
LÆS OGSÅ OM:
Nyati Blyde Safari
Nyati Beach Lodge i Mozambique
Tilbage til forside