Tilvalgsaktiviteter Nyati Beach Lodge

Her ved Det Indiske Ocean, Bazaruto Øhavet og Inhabane flodens udmunding er der ikke blot ideelle - men unikke forhold for alle, der gerne vil dyrke havet under og over havoverfladen. Du er omgivet af turkisblåt vand med badekartempetatur, så naturligvis skal du udnytte mulighederne for at snorkle, dykke og tage på dybhavsfiskeri.

Vandsportscenter - gratis aktiviteter
Nyati Beach Lodge har eget vandsportscenter, som tilbyder mange forskellige aktiviteter. Alt er inkluderet i rejsens pris, så derfor kan du frit låne windsurfer, kajak, Hobie Cat, vandcykel og snorkeludstyr - plus fiskegrej, hvis du har lyst til kystfiskeri.

Dykkerkurser
Under havets overflade åbner sig en magisk underverden med farverige tropefisk og fantastiske koralrev. På Nyati Beach Lodge har du det perfekte udgangspunkt for at dykke ned i oceanet. Temperaturen, sigtbarheden, rev tæt på kysten - og ikke mindst den unikke flora og fauna - giver dig storslåede dykkeroplevelser og rigtig gode muligheder for at møde havets storvildt. Du kan dykke hele året rundt, og du er næsten sikker på at møde manta, havskildpadder og delfiner. Fra oktober til april er der store chancer for at se hvalhajer, og rejser du mellem juni og oktober, er der højsæson for sydlig rethval*
Har du mod på at dykke for første gang i dit liv? Eller der du en trænet dykker, der gerne vil ud og opleve et af verdens smukkeste koralrev? Vi har dykkerskole med god service og kvalitetsudstyr. De engelsktalende instruktører er professionelle og har erfaring i at undervise både begyndere og øvede. De tager udgangspunkt i deltagernes niveau, erfaring og ønsker, og du kan eventuelt vælge at tage et internationalt dykkercertifikat, hvor du bliver uddannet efter PADI standarder. 

*Den sydlige rethval (Eubalaena australis) er en art i rethvalsfamilien under bardehvalerne. Dyret lever især ved kysterne omkring Argentina, Sydafrika og Australien. Den bliver op til 18 m lang og vejer 80 t. Bestanden er ca. 3-5.000 individer.

Dybhavsfiskeri
Drømmer du om at få en marlin på krogen, er Bazaruto Øhavet nok det mest oplagte sted i verden. For her er mange - og de er store. En afrikansk rekord fra november 1998 var en sort marlin på 1298 pund, som blev fanget tæt på Nyati Beach Lodge. Så drømmen om at slå rekorden står lyslevende i øjnene på både lokale og turister. Ud over marlin er der gode muligheder for at fange kongemakrel, barracuda og haj. Vores dybhavsfisketure foregår i 27 fods store både med professionelt udstyr og erfaren skipper.

Havsafari om mandagen
Læs beskrivelse under ugeprogrammet her.

Picnicsejlads om torsdagen
Læs beskrivelse under ugeprogrammet her.

Priserne på vores tilvalgsaktiviteter, hvor der er engelsktalende guide, kan du se i vores Prisliste Nyati Beach Lodge. 



SÅDAN BOR DU PÅ NYATI BEACH LODGE:
Nyati Beach Lodge
Bungalows og villaer

AKTIVITETER PÅ NYATI BEACH LODGE:
Inkluderet aktivitetsprogram
Tilvalgsaktiviteter
Download Nyati Safari Oplevelsesguide

PRISER:
Prisliste Nyati Beach Lodge
Aktuelle tilbud Nyati Safari

BOOK ONLINE:
Book ophold online
Tilmeld nyhedsbrev
Se foredragskalender

LÆS OGSÅ OM:

Nyati Safari Lodge
Nyati Blyde Safari 
Nyati Kombinationsrejser

Tilbage til forside



Nyati Safari  |  Strandvejen 142  |  DK-2900 Hellerup  |  Tlf.: +45 70 26 04 07  |  CVR: 26524067  |  E-Mail: nyati@nyati.com  |  Medlem af rejsegarantifonden: nr. 1803