Mød havets giganter
Mozambique har den næstlængste kystlinje blandt Afrikas lande. Med sine 2500 km. strækker den sig fra grænsen mod Sydafrika til Tanzania i nord. Det varme tropiske klima med vandtemperatur mellem 22-28 grader skaber de optimale forhold for plangtonvækst og det er det der lokker mantaer og hvalhajer hertil. Det er til gengæld løfterne om et garanteret møde med havets ”storvildt”, der tiltrækker dykkere og gør Mozambique til en af de nye og spændende dykkerdestinationer.
Eventyrlig dykning
Sigtet svinger mellem 5-30 meter, men du kan regne med ca. 15 meter. En tur under overfladen byder på kilometer af uberørt rev, forunderlig koralformationer og myriader af farverige tropiske fisk. Det er muligt at dykke hele året rundt og der er næsten garanti for at du møder manta, havskildpadder, delfiner og hvalhaj. Går du efter et møde med hvalhaj er højsæsonen mellem oktober til april. Pukkelhvalerne er primært i området mellem juni og oktober.
Mest for erfarne dykkere
For ca. 10 år siden begyndte dykketurismen at komme i gang i Mozambique. I dag er der flere dykkercentre med erfarne engelsktalende guider, som leverer fin service og har kvalitetsudstyr. Høje bølger og stærke strømme betyder dog, at dykningen mest er for erfarne dykkere. Potentielt gode dykkerområder findes i mange dele af landet, men de fleste er isolerede, uudforskede dykkermæssigt og derfor frarådes rejsen dertil.
Bæredygtighed og ansvar
Dykkerturismen i Mozambique vokser og det er nødvendigt at udviklingen styres. Organizationen Conservation International har erklæret kanalen mellem Mozambique og Madagasker for et af de områder i verdenen med størst biologisk mangfoldighed, men samtidig et af de mest truede. Det største problem i regionen er det voksende ulovlige fiskeri og det manglende regelsæt for bæredygtige dykkerturisme.
Tilbage til forsiden
Nyati Safari | Strandvejen 142 | DK-2900 Hellerup | Tlf.: +45 70 26 04 07 | CVR: 26524067 | E-Mail: nyati@nyati.com | Medlem af rejsegarantifonden: nr. 1803